Babymassage

For forældre med babyer i alderen 1-9 mdr. Tirsdage kl. 9.30 i Yogasalen, Vestsjællandscenteret i Slagelse. Sæsonstart d. 27/8 2019.

Tilmelding

Babymassage – for babyer i alderen 1-9 mdr.

Kropskontakt og kærlig berøring er en vigtig del af barnets sociale, motoriske og neurologiske udvikling og babymassage kan bruges som et godt redskab til at skabe en hyggelig rutine med dit barn.

Babymassage er ikke svært – og kan læres af alle.

På dette kursus lærer du at give din baby en dejlig babymassage kombineret med viden om zoneterapi og akupressur, så du bliver i stand til at lindre almindelige gener hos din baby – f.eks. mavekneb, forstoppelse, forkølelse, smerter v. tandfrembrud mv.

Babymassage er med til at stimulere barnets vejrtrækning, blodcirkulation, immunforsvar og fordøjelse. Hos nogle børn virker det beroligende og giver bedre søvn.

Mit kursus anbefales til babyer i alderen 1-9 mdr. og når du har lært teknikkerne kan du let anvende og tilpasse dem til evt. større søskende.

Kurset indeholder:

3 moduler, hvor du lærer grundprincipperne for babymassage og teknikker, du kan bruge med det samme. Du lærer at give en god og blid kropsmassage til din baby, og teknikker særligt målrettet afhjælpning af bl.a. mavesmerter, forkølelse og uro hos babyer.

Når du har lært teknikkerne, kan du let anvende og tilpasse dem til brug under barnets opvækst og til evt. større søskende.

Undervisningen er tilrettelagt, så der er tid til amme-/skiftepauser og snak undervejs og massageteknikkerne gentages, så du bliver fortrolig med dem og let kan integrere massagen i dagligdagen med din baby.

Kurset er opdelt i 3 moduler, hvor du:

  • Lærer grundprincipperne for babymassage, og teknikker du kan bruge med det samme.
  • Lærer at give en god og blid kropsmassage til din baby, 
  • Lærer teknikker fra akupressurens og zoneterapiens verden særligt målrettet afhjælpning af mave/fordøjelsesgener, forkølelse og uro hos babyer.
  • Får viden om fordelene ved babymassage samt hvordan du kan tilpasse og bruge massagen under barnets opvækst.

Du skal selv medbringe:

  • Massageolie efter eget valg (min anbefaling er en økologisk, koldpresset vegetabilsk olie uden duft. Fx mandel- eller kokosolie.)
  • 1-2 håndklæder samt
  • Et vandtæt underlag/tisselagen som din baby kan ligge på.

PRIS pr deltager (inkl. baby): 290 kr for det samlede kursus.

Underviser på holdet er Mia Skaarup Jørgensen, jordemoder og akupunktør.

Jeg glæder mig til at møde dig og din baby!

Der er pt. en del ventetid for at nye klienter på at booke et personligt forløb i klinikken.

Du kan skrive dig på venteliste til et personligt forløb HER eller ved at sende mig en mail på mia@jordemoderklinik.dk

  Du kan også gøre som 10.000+ andre kvinder, og få min hjælp til stærkere fertilitet via mine forskellige onlineprodukter og -forløb. Læs mere HER.

Kærligst, Mia