Efterfødselssamtale

Var fødselsoplevelsen anderledes end du regnede med, og bliver oplevelsen ved at fylde i din bevidsthed? Bliver du ked af det eller vred, når du tænker på fødslen? Uanset om det var en let eller svær fødsel, kan det føles godt, at få talt hele forløbet igennem med en jordemoder.
Bestil tid

Fylder fødselsoplevelsen i din bevidsthed?

Alle kvinder bør ifølge Sundhedsstyrelsen tilbydes en efterfødselssamtale, og mange kvinder/par kan efterfølgende mærke et behov for at tale fødselsoplevelsen igennem med en jordemoder.

Selvom fødslen ikke kan gøres om, kan oplevelsen bearbejdes, så den ikke skal fylde negativt, og måske resultere i at det er svært at overskue, at skulle føde igen på et senere tidspunkt.

Hvis du eller din partner har blandede følelser omkring jeres barns fødsel, er det særdeles vigtigt,
at I får talt oplevelsen igennem.

Forud for samtalen sender du en kopi af din fødselsjournal til mig via mail, og med udgangspunkt i journalen gennemgår vi fødslens forløb punkt for punkt. Vi taler om de handlinger og beslutninger, der er foretaget undervejs, og afstemmer dem med jeres egen oplevelse.

Mange oplever efter samtalen at mange ting i forhold til fødslen falder på plads og giver en bedre forståelse for forløbet.
Du kan opleve at få en større ro og afklarethed, og bliver efterhånden i stand til at lægge fødslen bag dig for at se fremad.

Du kan altid lave en aftale om en efterfødselssamtale. Uanset om det er dage, måneder eller år siden du har født, er det aldrig for sent med en samtale.

Prisen for en efterfødselssamtale er 750 kr, og samtalen varer normalt 70-90 minutter.

Sommetider vil der være behov for en opfølgende samtale.

Hvis du er medlem af sygeforsikring “danmark” kan du få 30 % af dine omkostninger ved en efterfødselssamtale med privat jordemoder refunderet.

Du kan finde din fødselsjournal på Sundhed.dk.
Hvis du ikke kan finde journalen, kan du altid tage kontakt til sekretæren på dit fødested (enten via tlf. eller mail) og bede om hjælp. Dette kan du også gøre, selvom det er længe siden du har født.

Klinikken er ferielukket i uge 42 2019. Book tid til behandling online HER 🙂

Babymassage hver tirsdag kl 9.30. Læs mere HER 🙂