Oplever du problemer med at blive gravid?

Akupunktur kan hjælpe dig der er i fertilitetsbehandling, eller dig der gerne vil forberede og styrke kroppen til en naturlig graviditet.
Book tid til behandling

Kan akupunktur lave babyer?

Akupunktur er et godt supplement til fertilitetsbehandling, og er med til at øge sandsynligheden for graviditet

Akupunktur kan hjælpe dig, der skal have taget æg ud til befrugtning eller lagt æg op. Det er også godt for dig, der vil hjælpe din krop til at blive så klar som muligt til insemination eller graviditet ad naturlig vej.

Hvis der, set ud fra en akupunktørs perspektiv, er ubalancer eller blokeringer i kroppen, kan det være årsagen til at graviditeten udebliver.

Når kroppen hjælpes tilbage i balance, øges chancen for at blive gravid. Dette kan effektivt gøres ved hjælp af akupunkturbehandling.

Har du tidligere oplevet spontan abort, eller at ægget ikke vil sætte sig fast, er akupunktur også et godt valg.

Behandlingen er uden bivirkninger, og ofte vil du opleve at få mere energi og ro i din krop under forløbet, der kan være enormt stressende.

Som jordemoder har jeg en stor indsigt i gynækologiske problemstillinger, og som akupunktør har jeg specialiseret mig inden for fertilitet/ behandling af ufrivillig barnløshed samt behandling af gravide og barslende

Jeg behandler mange, både mænd og kvinder, med henblik på at opnå spontan graviditet og som sikkert supplement til fertilitetsbehandling: hormonbehandling, IUI, IVF og ICSI.

Hvor tit skal du komme og hvor længe varer et behandlingsforløb?

Jeg anbefaler, at du indledningsvist får behandling én gang om ugen i den første cyklus efter opstart. Herefter behandles de fleste hver 14. dag, samt individuelt i forbindelse med ægoplægning eller insemination.

Det er meget forskelligt hvor mange behandlinger der skal til, før du bliver gravid.

Nogle kvinder oplever at blive naturligt gravide efter få behandlinger, så snart kroppens balance er genoprettet. Andre bliver støttet af akupunkturen i længere perioder, og oplever at opnå bedre resultater af fx IVF.

Akupunktur er for dig, der:

  • har forsøgt at blive gravid i et stykke tid eller som ved, at du vil i gang med at forsøge.
  • har PCOS, endometriose eller uregelmæssig cyklus.
  • er i fertilitetsbehandling og ønsker at øge chancen for graviditet samt at lindre bivirkninger fra behandlingen.
  • vil forberede både krop og sind til at tage imod et barn.
Hvordan virker det?

Formålet med behandlingen er at:

  • øge blodgennemstrømningen til livmoderen.
  • stabilisere og optimere ægløsningen.
  • optimere slimhinden i livmoderen og derved øge chancen for at et befrugtet æg sætter sig fast.
  • harmonisere din hormonbalance og derigennem lindre endometriose eller PCOS.
  • afstresse og afspænde din krop og psyke.

Er du i fertilitetsbehandling, anbefaler jeg, at du starter med akupunkturbehandlingen, senest når du påbegynder hormonbehandling. – Gerne før.

Hvad får du ud af behandlingerne?

  • Øget chance for graviditet – både ad naturlig vej samt ved fertilitetsbehandling.
  • Øget chance for regelmæssig ægløsning.
  • Øget chance for at et befrugtet æg sætter sig fast.
  • Du får sandsynligvis en lettere opstart på graviditeten, fordi din krop er mere i balance helt fra start.
  • Hvis du ikke bliver gravid, så ved du, at du har gjort en masse godt for din krop og dit videre, afklarende forløb føles mindre belastende for dig.

Selve behandlingen:

Første behandling starter med en grundig samtale med fokus på dig og din historie.

  • God tid til at dele din historie samt dine forventninger og ønsker for forløbet hos mig. Samtalen giver mig mulighed for at kunne tilrettelægge behandlingen præcist til din krops behov. Den første behandling varer ca 1½ time inkl. samtale og behandling med akupunktur.
  • Efterfølgende behandlinger startes altid med en opfølgende samtale, som danner grundlag for dagens behandling.
  • Selve behandlingen består af akupunktur som bl.a. støtter en sund ægløsning, harmoniserer hormonniveauerne samt skaber en stærk slimhinde i livmoderen.
  • Du ligger med nålene i 20-30 minutter, hvor fokus er afslapning, nærvær i nuet via dit åndedræt og og blid helende musik.

Jeg tilpasser min behandling til dine specifikke udfordringer, og anvender både nåle, cupping, moxabehandling og TDP-lampe. Desuden drøfter vi andre ting, der kan optimere dine chancer for at blive gravid. Det drejer sig om bl.a. livsstil, kostændringer og forskellige kosttilskud.

Behandling hos mig giver dig garanti for:

  • En seriøs og veluddannet behandler der lever op til Sundhedsstyrelsen‘s og Styrelsen for Patientsikkerheds krav.
  • Løbende efteruddannelse og kurser hos nogle af verdens førende eksperter.
  • Min prioritering af god tid til dig og din behandling, uden sideløbende behandlinger i andre lokaler, så du kan få det maksimale udbytte af behandlingen.
  • Lækre klinik-omgivelser som er centrale og let tilgængelige.

Hvis du har en sundhedsforsikring, kan du også anvende den hos mig. Er du medlem af Sygeforsikring “danmark” har du mulighed for at få tilskud, hvis kravene til at modtage tilskud er opfyldt.

Du kan bestille tid til behandling  via min online-booking.
Da der er stor søgning på tider i min klinik betaler du for din aftale i forbindelse med din booking.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i min klinik, og til at hjælpe dig.

Der er pt. en del ventetid for at nye klienter på at booke et personligt forløb i klinikken.

Du kan skrive dig på venteliste til et personligt forløb HER eller ved at sende mig en mail på mia@jordemoderklinik.dk

Du kan også gøre som +15.000 andre kvinder, og få min hjælp til stærkere fertilitet via mine forskellige onlineprodukter og -forløb. Læs mere HER.

Kærligst, Mia