Ønsker du at møde en jordemoder, der har tid til at lytte til og drøfte de ting, der er vigtigst for dig og din graviditet lige nu?
Ønsker du god tid til vejledning og information, så du kan føle dig tryg ved de signaler du får fra din krop, og fra din baby?
Jordemoderkonsultation er for dig der venter dit 1. barn, men i den grad også for dig, der har været gravid og født tidligere.
Konsultationen hos mig er for alle gravide, med ønsket om at føle sig set og hørt hos jordemoderen.
Måske har du bare brug for en enkelt konsultation, en second-opinion eller måske har du behov for at vi følges hele vejen fra din tidlige graviditet og til terminsdatoen. Uanset dit behov er du meget velkommen i min klinik.
Jeg tilbyder privat jordemoderkonsultation i min klinik, eller i dit hjem, som det passer dig og din partner bedst. Jeg udfører nøjagtig de samme undersøgelser, som jordemoderen på dit fødested, og jeg vil gerne udfylde din vandrejournal.
Konsultationen tager udgangspunkt i dig og din graviditet, og vi taler om de emner, der er relevante for dig på det aktuelle tidspunkt af graviditeten.
Desuden:
- Måler jeg dit blodtryk
- Undersøger jeg din urin for protein og sukker
- Undersøger jeg din mave, for at vurdere livmoderens størrelse, og fra graviditetsuge 28 vurderer jeg barnets lejring og laver et vægtskøn.
- Lytter jeg til barnets hjertelyd fra 18. graviditetsuge ved hjælp af trærør eller doptone.
- I slutningen af graviditeten kan konsultationen desuden indeholde en indvendig undersøgelse, hvis du måtte have behov for det.
Hvis jeg finder noget, der afviger fra normalen, og som kræver ekstra undersøgelser på dit fødested, tager jeg kontakt til den vagthavende jordemoder på stedet.
En jordemoderkonsultation varer ca. 60 min. og koster 750 kr. hvis du kommer i min klinik. Hvis du ønsker hjemmebesøg koster konsultationen 900 kr.
Jeg kører primært på midt- og vestsjælland. Efter aftale kan jeg nå det meste af Sjælland. Kontakt mig for et uforpligtende tilbud.
Øvrige priser for private jordemoderydelser finder du HER 🙂
Jeg glæder mig til at se dig 🙂